3. maj 2017

Mors dreng blev konfirmeret

konfirmand portrætter

Mors dreng blev konfirmeret

D. 24. april sidste år, mens jeg sad og spiste frokost med en god kammerat i Berlin tikkede en besked ind som lød; Kan du evt. lokkes til en gang konfirmand fotografering af lillebror næste år? Datoen er den 29.4. En lørdag?

Vi lavede en aftale og lillebror er netop blevet konfirmeret. 

Jeg var i studiet i god tid og de var vist lidt forsinket. Vel næppe deres skyld og helt sikkert et virvar foran kirken, en kødrand af køretøjer der burde køre bryllupper, holder på stribe så konfirmanderne kan fragtes på fornemmeste vis.

Frederik blev også hentet, af sin storebror, i en havetraktor. Og det er netop Frederik som jeg gik og ventede på. Og lidt forventningsfuld var jeg, jeg har også lavet billeder af hans storebror, da han blev konfirmeret. Og det blev til en god portion, ret gode billeder.

Frederik var casual klædt på den fede/smarte konfirmand-agtige måde. Og det var også lidt den “fede måde” Frederik gerne så sig selv, på hans konfirmand-billeder. Mor sad i baggrunden med sin telefon og surfede… ja, brudekjoler vel sagtens. Hun har nemlig også booket mig til fotografering, af deres bryllup. Heidi siger det nemlig både højt og tydeligt så jeg ikke misforstår noget; Du laver de fedeste og anderledes billeder, Lars. Og jeg tror på hende!

Jeg kunne højst skyde 3-4 billeder som jeg gerne ser konfirmanden udtrykker sig, når nu mor og far poster penge i lige netop den seance. Men Frederik kom hurtigt tilbage til den “cool og lidt bad-ass-agtige” attitude igen og igen. Da jeg langt om længe er kommet i gennem de planlagte opstillinger og lyssætninger, så slipper vi sgu tøjlerne Frederik…  nu skal jeg nok ta’ det badass-billede af dig, som man aldrig vil tro er dig og dine 160 kanutte-centimeter….tjaaa… vi må nok gemme de tynde arme væk et sted.

Vi slukker lyset, der bliver tændt ene cigaret. Mor rømmer sig i baggrunden og kigger ikke på brudekjoler lige nu. Frederik bliver sat på en skammel, ryggen rettes og halsen strækkes. Jeg sætter lyset, tager kammeraet og lader så Frederik være den bad-ass han gerne vil være. Og jeg skal love for vi fik billederne i kassen med det samme. Det var næsten for nemt!

Langt væk fra de traditionelle billeder af konfirmander, det er der ingen tvivl om – og FEDT. Jeg nyder den naturlige løssluppen-hed hos modeller. Der gemmer sig så mange lækre udtryk og stemninger som krydrer mine billeder på den fede måde.

Tak fordi du kiggede forbi Frederik; jeg ved du ikke har set billedet endnu, så her er det. Meget anderledes, meget dig og alt for meget cigaret, som du jo ikke ryger – men va’ pokker. Billedet er dig, du er konfirmeret og det skal fejres. Så de ekstra timer jeg har brugt på redigering af billederne sparer jeg dig for, dem kan du købe bryllupsgave for i stedet. Og når jeg kigger på resultatet af vores tid i studiet, så er det jo det hele værd.

SE FLERE KONFIRMANDFOTO HER

  1. Heidi

    Der er kun få ord der dækker her – WAAAAUUUWWW og TAK!!!
    De FEDESTE billeder, som viser Frederik, præcis på den måde som de skal. Lige så fede som dem du lavede af Frederiks storebror, men samtidig så dejlig anderledes og slet ikke som andre. Du har gjort det igen!!!!!

    Svar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *